Individuel psykoterapi er en mulighed for at mærke nærvær og forbundethed et kort øjeblik. Det er også en mulighed for at lære dig selv bedre at kende, undersøge hvad der ligger bag dine mønstre og genfinde kærligheden til dig selv.
Der kan være flere grunde til at gå i individuel psykoterapi. Der kan være hændt noget i dit liv, som gør, at du mister fodfæstet: fysisk eller psykisk sygdom, uventet dødsfald, sorg, stress, skilsmisse eller andet, som ændrer dit livsvilkår og din måde at være i verden på. Voldsomme eller pludselige livsændringer kan opleves meget forskelligt: f.eks. som ensomhed, magtesløshed, ”ved siden af sig selv”, kollaps eller hypper-aktivitet i hoved eller krop.
En anden årsag til at gå i psykoterapi er, at du ønsker at lære dig selv bedre at kende. Måske du igen og igen havner i de samme situationer, som du egentlig ikke bryder dig om? eller du igen er i en genkendelig relation, som er usund for dig? Eller det opleves som om, at livet foregår ved siden af dig, at du ikke føler samhørighed med mennesker omkring dig, eller at ”noget” står i vejen for livs- og meningsfuldhed i dit liv?
Du vil blive mødt og taget alvorligt
Uanset dine grunde til at gå i psykoterapi så vil du hos mig blive mødt og taget alvorligt. Jeg er sammen med dig, om det som er og som fylder i dit liv her og nu. Intet er for stort eller for småt at gå på opdagelse i. Sammen arbejder vi i tempo og dybde, så hele dig er til stede og med i processen – både dine tanker, dine følelser og sansninger og din krop skal være tilpas med processen.
I terapien arbejder vi både gennem samtale, følelser og kropsbevidsthed.
Du skal ikke præstere, når du er i terapi hos mig
Jeg har mange års erfaringer med samtaler med både børn, unge og voksne. Jeg har særlig erfaring med:
- Mistrivsel
- Konflikter
- Sorg
- Sygdom
- Diagnoser
- Ængstelighed og angst
- Stress
- Vold
- Tilknytningstraumer
